Jesus, var både Gud og menneske!

v5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
v6 han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud,
v7 men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske,
v8 ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.
v9 Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne,
v10 for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden,
v11 og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor:

Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen.

Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - da siger han til den lamme: "Rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - sagde han til den lamme: "Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

v1 Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen.
v2 Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem.

Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget.