E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 22:58
Forfatter
Simon Griis


Bibelen er Guds åbenbarede Ord. Den er skrevet af hellige mænd under Åndens inspiration, og den har inspireret og fascineret mennesker gennem alle tider.  

Overnaturlig orden
En af de mest fascinerende sider af Bibelen er dens matematiske opbyggelse, både i den hebraiske og den græske tekst. Hvert bogstav i de to alfabeter har sin egen talværdi, og ved ord og sætninger dannes der forskellige matematiske kombinationer. Man skulle umiddelbart tro, at disse kombinationer var vilkårlige og tilfældige, men ved studie af de bibelske skrifter kan man ikke blive andet end overrasket over den fascinerende orden, der synes at være i ordenes matematik. Denne orden er så gennemført, at den kun kan bære vidnesbyrd om en overnaturlig guddommelig inspiration. 

Ivan Panin  

Dr. Ivan Panin, født i Rusland 1855, brugte 50 år af sit liv på at studere Bibelens skjulte matematik. Han nåede frem til mildest talt overraskende resultater. Det vi kender ham bedst for, er nok hans studier i Bibelens 7-tals system. 7-tallet har en speciel betydning både for jøder og kristne. Gennem hele Bibelen finder vi dette tal igen og igen, som et symbol på guddommelig fuldkommenhed: de 7 skabelsesdage, Sabatten pa den 7. dag, af alle rene dyr skulle Noa tage 7 par, Salomos tempelbyggen varede 7 år. I Åbenbaringsbogen finder vi de 7 menigheder, de 7 segl, de 7 basuner, de syv skåle, lammet med de syv øjne osv. 

Tallet 7 forekommer 287 gange i det Gamle Testamente (7 x 41), mens ordet syvende forekommer 98 gange (7 x 14). Ordet svvfold forekommer 7 gange, og her kan også nævnes at tallet 70 forekommer 56 gange (7 x 8). 

7-tallet i grundteksten
Det er almindeligt accepteret, at tallet 7 har en speciel status i Skriften, som vi også kan se i de åbenbare og indlysende eksempler, der her er plukket ud, men Panin opdagede, at under overfladen var 7-tals systemet omend endnu mere gennemført. I selve tekstens grammatiske sammensætning dukkede tallet op så ofte, at det umuligt kunne være tilfældigt. Panin undersøgte hebraiske kilder uden for bibelen i et forsøg på at finde lignende matematiske kombinationer, men kunne ingen finde. De matematiske mønstre findes kun i de bibelske skrifter. Vi skal her se på et af eksemplerne. 

Et vers: 30 kombinationer
Panin undersøgte 1. Mose bog, kapitell, vers 1, og fandt, at verset bestod af 7 hebræiske ord, der indeholdt 28 bogstaver. Ved et nærmere studie fandt han ikke mindre end 30 matematiske koder med tallet 7 i Bibelens første vers. 

Her er 9 af dem: 

1) Antallet af hebraiske ord er 7 

2) Antallet af bogstaver er 28 

3) De første 3 hebraiske ord (I begyndelsen skabte Gud) består af 14 bogstaver (7 x 2). 

4) De sidste fire hebraiske ord (himlen og jorden) består af 14 bogstaver (7x2). 

5) De tre nøgleord Gud, himlen og jorden har 14 bogstaver (7x2). 

6) De sidste fire ord i sætningen har også en talværdi på 14 (7x2). 

7) Det korteste ord i sætningen, er det midterste og har 7 bogstaver. 

8) Den hebraiske talværdi af det første, det midterste og det sidste bogstav er 133 (7x19). 

9) Den hebraiske talværdi af de første og de sidste bogstaver i alle 7 ord er 1393 (7x199). 

De lærdes forsøg
Professorer ved det matematiske fakultet ved Harvard blev præsenteret for Panins opdagelser. De forsøgte at gøre Bibelen kunsten efter. De brugte det engelske sprog og gav hvert bogstav en talværdi. De kunne vælge mellem 400.000 ord, som kunne kombineres i sætninger, og de måtte selv vælge emnet. Sammenligner vi dette med Bibelen, finder vi, at Bibelens forfattere på hebraisk kun har gjort brug af 4.500 ord, og havde altså kun 1% af de muligheder, harvardprofessorerne sad inde med. 

På trods af professorernes store matematiske evner og moderne værktøjer, lykkedes det dem end ikke tilnærmelsesvis at konstruere en sætning med 30 kombinationer af tallet 7, som den i 1. Mosebog 1.1.

"dagens by 16-maj-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vordingborg

Vordingborgs våben.pngVordingborg er en by og købstad  Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland. Byen ligger ved Masnedsund og er via en bro forbundet til Masnedø og videre over Storstrømsbroen til Falster.

Det er usikkert, hvornår det ældste borgsted er opstået på banken, men Valdemar den Store opførte en borg på stedet i 1157. Kongen ønskede et samlingssted for sin flåde til forsvar og angreb imod venderne og havde samlet sine skibe i havnen neden for borgen, så de var klar til anvendelse. Vordingborg by opstod vist i begyndelsen af 1100-tallet, men fik først nævneværdig betydning med borgens fremkomst. Valdemar drog i krig mod venderne sammen med Biskop Absalon, og i 1169 gik den danske hær i land på Rügen og erobrede borgen Arkona. Valdemar vendte sejrrigt hjem til Vordingborg, hvor han døde på sin borg Worthing i 1182.

Den næste Valdemar i rækken, Valdemar Sejr, var ofte bosiddende på borgen og brugte den hyppigt til afholdelse af danehof. I sit dødsår 1241 stadfæstede han Jyske Lov som national gældende lov for Kongeriget Danmark. sortebrødrekloster stiftede 1253 et kloster i byen, men dets beliggenhed er uvis. Der blev afholdt adskillige rigsforsamlinger i byen: 1255, 1282, 1283 og 1284. I 1296 blev der sluttet forlig mellem Erik Menved og Hertug Valdemar af Sønderjylland, og Valdemar måtte afgive Als, Ærø og Femern til kongen. Christoffer 2. kronedes i Vordingborg i 1324 og et bryllup sattes i værk på borgen mellem hans datter Margrethe og Ludwig af Brandenburg. Kongen måtte gå i landflygtighed i 1326.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er dem, der kender Gud bedst, der beder de rigeste og mægtigste bønner. Dem, der kun kender lidt til ham, vil i stedet gøre bønnen til en sjælden og ynkelig ting.
E. M. Bounds