E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:23
Emner
Bibelen

Biblen ER troværdig - Biblen ER Guds ord!

Luk 21,33

Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Sl 119,89

 I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen,

Es 40,8

Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid.«

Ordsp 30,5-6

v5 Ethvert ord fra Gud er lutret, han er skjold for dem, der søger tilflugt hos ham.
v6 Føj intet til hans ord, for at han ikke skal irettesætte dig, så du står som løgner.

Matt 4,4

Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

Ef 6,17

Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.

Hebr 4,12

For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.

Jer 23,29

Er mit ord ikke som ild? siger Herren, som en hammer, der knuser klippen?

Sl 18,31

Guds vej er fuldkommen, Herrens ord er lutret, han er skjold for alle, der søger tilflugt hos ham.

John 1,1

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Hebr 5,14

Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt.

Sl 12,7

Herrens ord er rene, sølv, der er lutret i diglen i jorden, renset syv gange.

 

Sl 19,10-11

v10 Herrens ord er rent, det består til evig tid. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige.
v11 De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, de er sødere end honning, end flydende honning.

Åb 22,18-19

v18 Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog,
v19 og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Sl 111,7-8

v7 Hans gerninger er sandhed og ret, alle hans forordninger er pålidelige,
v8 urokkelige for evigt og altid, fastlagt i sandhed og retskaffenhed.  

Hebr 11,3

I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.

 

 

"dagens by 16-maj-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vordingborg

Vordingborgs våben.pngVordingborg er en by og købstad  Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland. Byen ligger ved Masnedsund og er via en bro forbundet til Masnedø og videre over Storstrømsbroen til Falster.

Det er usikkert, hvornår det ældste borgsted er opstået på banken, men Valdemar den Store opførte en borg på stedet i 1157. Kongen ønskede et samlingssted for sin flåde til forsvar og angreb imod venderne og havde samlet sine skibe i havnen neden for borgen, så de var klar til anvendelse. Vordingborg by opstod vist i begyndelsen af 1100-tallet, men fik først nævneværdig betydning med borgens fremkomst. Valdemar drog i krig mod venderne sammen med Biskop Absalon, og i 1169 gik den danske hær i land på Rügen og erobrede borgen Arkona. Valdemar vendte sejrrigt hjem til Vordingborg, hvor han døde på sin borg Worthing i 1182.

Den næste Valdemar i rækken, Valdemar Sejr, var ofte bosiddende på borgen og brugte den hyppigt til afholdelse af danehof. I sit dødsår 1241 stadfæstede han Jyske Lov som national gældende lov for Kongeriget Danmark. sortebrødrekloster stiftede 1253 et kloster i byen, men dets beliggenhed er uvis. Der blev afholdt adskillige rigsforsamlinger i byen: 1255, 1282, 1283 og 1284. I 1296 blev der sluttet forlig mellem Erik Menved og Hertug Valdemar af Sønderjylland, og Valdemar måtte afgive Als, Ærø og Femern til kongen. Christoffer 2. kronedes i Vordingborg i 1324 og et bryllup sattes i værk på borgen mellem hans datter Margrethe og Ludwig af Brandenburg. Kongen måtte gå i landflygtighed i 1326.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønner bliver ikke målt efter længde, men efter vægt. Et enkelt dybt suk foran Guds trone har ofte mere kraft og fylde end selv en meget lang og formfuldendt bøn.
C. H. Spurgeon