E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 01:15

Følgende bøn cirkulerer for tiden i USA og mange andre lande:
BØNNEN
Da præsten Joe Wright blev bedt om at åbne den nye samling i senatet i Kansas, forventede alle de sædvanlige almindeligheder, men dette er, hvad de fik at høre:

"Himmelske Fader, vi kommer frem for dig i dag for at bede dig om tilgivelse og for at søge dine retningslinjer og din ledelse. Vi ved, at dit ord siger "Ve dem, som kalder ondt for godt", men det er, præcis hvad vi har gjort. Vi har mistet vores åndelige ligevægt og vendt op og ned på vore værdier.

Vi bekender, at:
Vi har spottet dit ords absolutte sandhed og kaldt det pluralisme;
Vi har dyrket andre guder og kaldt det multikultur;
Vi har godkendt perversion og kaldt det alternativ livsstil;
Vi har udbyttet de fattige og kaldt det lotteri;
Vi har belønnet dovenskab og kaldt det velfærd;
Vi har dræbt vore ufødte og kaldt det valg;
Vi har skudt abortlæger og kaldt det berettiget;
Vi har forsømt at opdrage vore børn og kaldt det at opbygge selvværd;
Vi har misbrugt magt og kaldt det politik;
Vi har begæret vor næstes ejendom og kaldt det ambition;
Vi har forurenet luften med blasfemi og pornografi og kaldt det ytringsfrihed; 
Vi har latterliggjort vore forfædres hævdvundne værdier og kaldt det oplysning.
Ransag os, oh, Gud, og kend vore hjertet i dag; rens os for al synd og sæt os fri. Led og velsign disse mænd og kvinder, som er blevet sendt for at føre os ind i centrum af din vilje. Vi beder åbenhjertigt om det i din Søns, den levende Frelsers, Jesu Kristi navn. Amen."

Reaktionen kom øjeblikkelig. Et antal lovgivere udvandrede i protest under bønnen. I løbet af kun seks uger registrerede Central Christian Church, hvor Rev. Wright er præst, flere end 5000 opkald, og kun 47 af disse opkald var negative. Kirken modtager nu bestillinger af kopier af denne bøn fra Indien, Afrika og Korea.
Kommentatoren Paul Harvey udsendte denne bøn i programmet "Resten af historien" i radioen og modtog en større respons på dette program end på noget andet, han før har sendt.
Med Herrens hjælp, må denne bøn nå hele vores nation og uforbeholdent være vores længsel, så vi igen kan kaldes "én nation under Gud".
Hvis det er muligt, send da venligst denne bøn videre til dine venner.
"Hvis ikke du står for noget, vil du falde for alt."

"dagens by 18-aug-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Bjerringbro

Bjerringbro er en stationsby i Midtjylland med 7.523 indbyggere (2014) beliggende ved Gudenåen. Byen ligger på begge sider af Gudenåen i den 2-3 km brede Gudenådal og er endda begyndt at kravle op af dalens sider både på nord- og sydsiden. Bydelen på sydsiden hedder Sønderbro. Den nordlige bydel har ikke noget samlet navn. Bjerringbro ligger i Viborg Kommune som hører under Region Midtjylland. Der er 24 kilometer til regionshovedbyen Viborg, 29 kilometer til Silkeborg og 30 kilometer til Randers.

Bjerringbro ligger i Middelsom Herred i Gudenådalen, hvor sekundærrute 575 set fra syd først passerer Gudenåen derefter jernbanen mellem Viborg og Langå og endelig krydser den sekundærrute 525. Beliggenheden er ikke helt tilfældig. Lidt længere mod vest løber Møllebækken fra nord ud i Gudenåen. Her lå en vandmølle og i 1840'erne ville mølleren udvide sit opland til også at omfatte området syd for åen. For egen regning lod han opføre en bro ("broen ved Bjerring" - derfor Bjerringbro) over åen. Så var der opstået et trafikknudepunkt og dette gav anledning til byens spæde begyndelse. Ved anlæggelse af jernbanen mellem Viborg og Langå blev der ydermere anlagt en station her, der blev taget i brug i 1863. Herefter tog byens udvikling for alvor fart.

Grundfos - Bjerringbro.jpgByen er præget af den store industrivirksomhed Grundfos, der er beliggende nord for rute 525 i den østlige ende af byen. Grundfos blev startet af Poul Due Jensen i 1944 og har udviklet sig til at være en af verden førende pumpefabrikker. 50% af verdens cirkulationspumper produceres af virksomheden. 

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
"Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn."
Jesus (Joh 15,16)