E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 25-okt-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Storvorde

Storvorde kirke (Aalborg).JPGStorvorde er en satellitby til Aalborg med 3.306 indbyggere (2014) inkl. landsbyen Sejlflod, som byen er vokset sammen med via det fælles stadion Storvorde Sejlflod Stadion og idrætshallen Båndbyhallen. Storvorde er beliggende i det østlige Himmerland 14 km øst for Aalborg.

Storvorde bliver første gang nævnt i 1345 under navnet Yterworthugh.

I 1534 var Skipper Clement på flugt fra Aalborg og blev pågrebet i Storvorde af bonden Esbern Nielsen, der som belønning fik en Krongaard, der lå næsten midt inde i byen indtil 1985, da gården måtte vige for et nyt boligkompleks med navnet Klementsparken.

I 1896 fik byen en egentlig præstegård, komplet med lade, forpagterbolig og en prægtig præstegårdshave. I 1900 åbnede Aalborg-Hadsund Jernbane med station i Storvorde. Den var på det tidspunkt kun en landsby med en lille samling huse og nogle gårde, men byen voksede op omkring jernbanen. Et hotel åbnede som resultat af de nye tider og var samlingspunkt for hele Storvorde og omegn i mange år.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bed, og lad Gud tage sig af bekymringerne.
Martin Luther